Vi behandler

Kiropraktik er en helhedsorienteret, manuel behandlingsform, vi her på klinikken supplerer med chokbølgebehandling, hvor den kan gøre gavn.

Vores kiropraktiske behandling har til formål at skabe bedst mulig balance og stabilitet i kroppen, med det mål at vores klienter får øget livskvalitet.

En dårlig holdning og forkerte arbejdsstillinger giver overbelastning af led, der med tiden bliver stive og gør ondt. Har dit problem stået på i lang tid, kan der være tryk på de store nerver, og det kan du opleve som smerter i arme eller ben. En dårlig holdning er direkte årsag til forkerte bevægemønstre, som kan belaste andre led og muskler.

De stive led er omdrejningspunktet for den kiropraktiske undersøgelse og behandling. Vi foretager røntgenundersøgelse af de områder, hvor der er lokaliseret stive led. Bygningsfejl, slidgigt og anden sygdom er forhold, som kan påvirke knoglerne og dermed leddene, hvilket vi kan se på et røntgenbillede. Er der normale forhold på et røntgenbillede, kan vi løsne leddene på normal vis. Er der bygningsfejl eller anden sygdom, tager vi hensyn til det i behandlingen.

Kiropraktik indgår ofte i en række af flere behandlingsformer og derfor samarbejder vi også med lokale fysioterapeuter og massører.

Vi hjælper kunder med:

  • Slidgigt
  • Iskias
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Musearm (hals, skulder, arm…)
  • Tennisalbue
  • Betændt slimsæk
  • Smerte/problemer med: Bækkenled, ryg og lænd, knæ og ankel, skulder- nakke

Vil du høre mere om hvordan vi kan hjælpe med de enkelte emner, så kontakt os allerede i dag.